Flytning af kampe i HRØ turneringen
3.0 | Flytning af kampe: |
3.1 | Flytning af kampe uden gebyr. Kampe kan flyttes uden gebyr, såfremt der foreligger et vægtigt grundlag herfor, såsom hvis holdets træner/leder eller spiller er udtaget til fællestræning eller til at repræsentere lands‑ eller Regionshold. Endvidere kan kampe flyttes uden gebyr, når mindst to af holdets ungdomsspillere skal deltage i studietur eller lejrskole, under forudsætning af, at der foreligger en skriftlig dokumentation om turen fra uddannelsesinstitutionen. En sådan dokumentation skal foreligge med flyttebegæring, ny kampdato, underskrevet af begge foreninger, senest en måned før fastsat spilledato. Med samme tidsfrist kan kampe flyttes, såfremt det pågældende hold skal deltage i kampe i udlandet. Ny kamp skal være afviklet senest 21 dage efter oprindelig kampdato, dog aldrig senere end sidste spillerunde i den pågældende række. FLYTTEBEGÆRING
|
3.2 | Flytning af kampe mod gebyr. Flytning af kampe af andre grunde kan kun ske på følgende betingelser: Ansøgning om flytning af kampe skal ske på flytteblanket tilsendt Regionen, med begge foreningers accept og med forslag om ny spilledato, som skal være senest 21 dage efter oprindelig fastsat kampdato. Flytteblanketten findes via regionens hjemmeside, under punktet Blanketter. Ansøgninger om flytning af kampe kan også afleveres eller e-mailes til administrationen. Det er den arrangerende forenings ansvar at meddele kampflytningen til den pågældende hal, hvor kampen skal finde sted. Flytning af kampe meddeles via kampændringsjournal samt via HåndOffice. Manglende reaktion inden for 72 timer efter flyttet kamp bliver betragtet som accept af kampen. Anmodning om flytning af kampe pålægges et flyttegebyr jf. gebyrlisten. Bemærk at der er forskellige gebyrer afhængigt af, hvor tæt på spilletidspunktet ansøgningen fremsendes. Flyttebegæring |
3.4 | Flytning af døm-selv-kampe i ungdomsrækkerne. For alle døm-selv-kampe i ungdomsrækkerne kan flytning af kampe aftales direkte mellem de implicerede foreninger. Sådanne flyttede kampe skal afvikles senest 21 dage efter oprindelig fastsat kampdato. Der kan ikke flyttes kampe længere frem end sidste spillerunde i rækken. Regionen skal senest 5 dage før den oprindelige kampdato orienteres om flytningen. Sådanne flytninger belægges ikke med flyttegebyr. FLYTTEBEGÆRING |
4.8 | Afbud på grund af vejrliget Såfremt der opstår en situation med specielle dårlige vejrforhold, hvor myndighederne fraråder udkørsel, eller hvor broer er lukkede, samt situationer, hvor det kan dokumenteres, at anvendelse af anden form for offentligt transportmiddel er umuligt, vil afbud til en kamp kunne accepteres som lovlig. Den forening, der finder at måtte melde afbud, må telefonisk indhente accept fra det administrerende Region/forbund, forinden rejsen afbrydes. Herefter skal foreningen orientere såvel hjemmehold som kampens dommere om afbuddet. Senest 48 timer efter kampens oprindelige spilletidspunkt skal der foreligge såvel skriftlig orientering om forholdet samt et forslag til nyt spilletidspunkt hos det administrerende Regions/forbunds administrative leder. Såfremt anførte procedure ikke overholdes, regnes holdene som udeblevet fra kampen. |
Hold | Indtil 14 dage før | Mellem 13 og 7 dage før | Inden 2 dage før |
Seniorer | 750 kr. | 850 kr. | 1.000 kr. |
Ungdom | 300 kr. | 400 kr. | 500 kr. |
Ungdom – døm selv | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. |